Det var med glæde jeg tog imod det privilegium sidste år, at levere smykker til hovedrollen ”Lærke”, som spilles af Josephine Park, i den nye danske romantiske Netflix film ”Mango”, som netop har haft premiere her den 7. november 2025. Filmen er hurtigt blevet en global succes og topper lige nu Netflix’ Top-10-liste (november 2025).



Filmen er instrueret af Mehdi Avaz med manuskript af Milad Schwartz Avaz. ”Mango” er castet med danske stjerner. Udover Josephine Park, Dar Salim og Josephine Højbjerg i hovedrollerne ser vi bl.a. Paprika Steen, Anders W. Berthelsen, Sebastian Jessen, Lise Baastrup og Jacob Jørgsholm.
Lærke (Josephine Park) er en ambitiøs hotelmanager, der sendes til Málaga af sin chef Joan (Paprika Steen) for at udføre planer om at opføre et nyt luksushotel på en nedlagt mangoplantage. Jobbet er dog ikke helt uden udfordringer idet plantagen ejes af danskeren Alex (Dar Salim), som nægter at sælge sin jord.

Herunder ser du et fint lille udvalg af de smykker, som ”Lærke” bærer i ”Mango”. Hvis du har interesse i at se nærmere på smykkerne, så er der tilføjet et link på billederne til de tilsvarende smykker her på hjemmesiden.






Følg mig gerne på min Facebook side og på min Instagram profil, hvor jeg jævnligt viser mit arbejde og mine ting frem og fortæller om de forskellige events jeg deltager i.



Se det romantiske drama “Mango” på Netflix
