Smykkeudstillingen Florilegium Ornamentum feb/marts 2025

Ved smykkeudstillingen Florilegium Ornamentum, fra d. 1. februar – 30. marts 2025, indledes foråret med at hylde blomsternes formrigdom og mangfoldighed. Her kan man opleve mine og 40 andre guldsmedes og smykkedesigneres flora-inspirerede øreringe.

Pomander på Naturama feb-dec 2021

Min Pomander kom i fint selskab, med antikke hovedvandsæg og genskabte kongelige dufte, på Naturamas særudstilling om “Dyredufte/Dyre Dufte”. Formålet med særudstillingen var at styrke bevidstheden om og oplevelsen af duftenes oprindelige og naturlige funktioner.