Smykkeudstillingen Florilegium Ornamentum feb/marts 2025

Ved smykkeudstillingen Florilegium Ornamentum, fra d. 1. februar – 30. marts 2025, indledes foråret med at hylde blomsternes formrigdom og mangfoldighed. Her kan man opleve mine og 40 andre guldsmedes og smykkedesigneres flora-inspirerede øreringe.

Silver Tales, Rungstedlund Okt 2022 – April 2023

Sammen med 41 andre smykkedesignere, guld- og sølvsmede havde jeg den ære at bidrage til særudstillingen “Silver Tales” på Rungstedlund 6.10.2022 til 30.04.2023, med min kreation Minerva, en ugle-brevvægt inspireret og navngivet efter Karen Blixens ugle Minerva.

Pomander på Naturama feb-dec 2021

Min Pomander kom i fint selskab, med antikke hovedvandsæg og genskabte kongelige dufte, på Naturamas særudstilling om “Dyredufte/Dyre Dufte”. Formålet med særudstillingen var at styrke bevidstheden om og oplevelsen af duftenes oprindelige og naturlige funktioner.