Petal Ring – Gold

Intereseret i dette smykke? Kontakt mig for at høre mere

Kategorier: ,
Share this:

Beskrivelse

Petal betyder kronblad. Når blomstens kronblade er lukkede, er de enkle og naturlige, men når de reagerer på lys og varme og folder sig ud, er deres skønhed bedårende. Kronbladets naturlige evne til at åbne og lukke overbeviste mig om, at det var det helt rigtige navn til min nye kollektion, som indeholder samme funktion.

Når The Petal er lukket, er det et enkelt og praktisk smykke, men når det er åbent overrasker det enhver med sine skjulte gemmer af smukt kunsthåndværk. Jeg har indarbejdet samme oplevelse i min Petal-kollektion: Hvert enkelt kronblad er formgivet som en dråbe i frit fald – en unik form i varierende størrelser for at opnå et tredimensionelt udtryk, både i åben og i lukket tilstand.

Inspirationen fandt jeg i en håndvifte, der ligesom smykket ser helt enkelt ud, når den er lukket, indtil den foldes ud og afslører sin indre skønhed. Med åbne/lukkefunktionen har jeg igen overladt det til brugeren at bestemme, hvordan smykket skal bæres: Enkelt og praktisk, eller åbent og fuld af liv og skønhed.